Det Lille Teater i Flensborg åbner op for en koncertserie i teatrets intime rammer. Salen, som man ellers forbinder med teaterforestillinger, bliver omdannet til en hyggelig musikcafé, der i den kommende tid indtages af singer-songwriters på internationalt niveau. Første koncert bliver tirsdag den 9. december med et lokalt jazzet islæt.
Tine Bruhn, der er opvokset i Flensborg, er et velkendt navn på Flensborgs musikscene. Hun har spillet mange jazzkoncerter i byen gennem årene og altid med topmusikere som besætning. Fra Alex Riel og Bo Stief til Henrik Gunde og Claus Waidtløw. Og altid med jazzen og historiefortællingen som fokus.
Netop fortællingen har gjort Tine Bruhns koncerter populære, fordi publikum let kan spejle sig i de historier, hun formidler. Historiefortællingen er også omdrejningspunktet i den kommende koncert, hvor hun dykker ned i singer-songwriter-traditionerne fra 1960’erne og 1970’erne og fortolker nogle af de udødelige folkpoeter. Jazzen er lagt lidt på hylden til fordel for et mere folk- og rootsorienteret udtryk, og med sig har hun et band, der mestrer netop disse genrer – og som ovenikøbet alle synger.
Sangene får et moderne tilsnit med fuldt band og fokus er udover fortællingen også på vokalharmonier som det bærende element i musikken.
Tine Bruhn fortæller:
"Jeg har med mit tidligere Joni Mitchell projekt åbnet en dør til flere poeter, der kaldte på min interesse. Jeg elsker at fortolke sangskrivere som James Taylor, Bob Dylan og Carole King. Det er de gode tekster og måder at fortælle en historie på, der taler til mig. Jeg glæder mig meget til at vende tilbage til Flensborg og indvie Det lille Teater som spillested."
| Foregår begivenheden på dansk? | Ja |
|---|---|
| Forplejning | Kun drikkevarer |
| Må der indtages medbragt mad? | Nej |
| Foregår begivenheden udendørs? | Nej |
| Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? | Nej |
Mindretalsorganisation: Ja
| Sted | Det lille Teater Flensborg |
|---|---|
| Adresse |
Marienstraße 20 24937 Flensburg
Tyskland |
| Telefonnummer | +49 461 80 79 76 30 |
| info@detlilleteater.de | |
| Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
| Betjening på dansk | Ja |
| Betalingsmuligheder |
|
| Dato | 09. december 2025 |
|---|---|
| Tid | 20:00 |
| Sted |
Det lille Teater Flensborg Marienstraße 20, 24937 Flensburg, Tyskland |
| Pris | 160,00 kr. |
| Begivenhedstype | Koncerter |
| Målgruppe | Unge, Voksne / par, Ældre |
| Stillet til rådighed af | Det lille Teater Flensborg |
|---|---|
| Adresse |
Det lille Teater Flensborg Marienstraße 20 24937 Flensburg
Tyskland |
| Telefonnummer | +49 461 80 79 76 30 |
| info@detlilleteater.de | |
| Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
28. februar - 01. december 2026
Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Mikkelberg åbner en ny, farverig sæson med værker af Ingrid Nørgaard og Hans Busch-Alsen. Udstillingen Glæden ved farven præsenterer to centrale sydslesvigske kunstnere og markerer samtidig starten på en ny årlig mindretalsudstilling.
06. maj 2026 14:30
Flensborghus
Den 6. maj har du mulighed for at møde fotograf og byrådsmedlem Jette Seidenschnur på Flensborghus, der fortæller om sit liv som Jehovas Vidne – og om beslutningen om at bryde med trossamfundet. Hun deler åbent, hvordan et liv med mange regler og forbud formede hverdagen, og hvilke konsekvenser bruddet fik.
07. maj 2026 13:00
Fællesbiblioteket Egernførde
Er du forælder til et barn med ordblindhed/LRS eller har du selv spørgsmål omkring emnet? Så kan du kigge forbi Fællesbiblioteket i Egernførde den 7. maj mellem 13:00 og 17:00, hvor Skoleforeningens medarbejdere sidder klar med gode råd og vejledning.
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Sydslesvigkalenderen eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2020 © Sydslesvigkalenderen.