Gå til hovedindhold
Sydslesvigkalenderen Sydslesvigkalenderen Sydslesvigkalenderen

Søgefelt

×
  • Forside
  • Alle begivenheder
  • Kalender
  • Om Sydslesvigkalenderen
  • Log ind
Din indkøbskurv er tom.
Mikkelbergs logo

Udstilling: Tre færøske brødre

Du er her

Hjem » Begivenheder » Udstilling: Tre færøske brødre

Maleri, grafik og skulptur på Mikkelberg

Tre kendte færøske brødre udstiller i Sydslesvig og i Syddanmark. De tre færøske kunstnerbrødre Torbjørn Olsen, Hans Pauli Olsen og Marius Olsen gæster Mikkelberg i Sydslesvig og Galleri Sam i Billund i en dobbeltudstilling. Besøg begge steder, og få hele oplevelsen med.

 

De tre færøske kunstnerbrødre er alle kendte ansigter både på Mikkelberg og i Galleri Sam. Mikkelberg var i 1990erne og 00erne kendt for sine Færø-udstillinger. Især Torbjørn Olsen har haft flere udstillinger på stedet og har skabt flere værker specifikt til Mikkelberg. Galleri Sam er de tre brødres stamgalleri i Jylland.

Det er ikke desto mindre en stor begivenhed at udstille alle tre brødre på samme tid og over to lokaliteter. Bare det at få samlet brødrene kræver lidt. Maleren Torbjørn Olsen bor i Torshavn, skulptøren og tegneren Hans Pauli Olsen i København, og grafikeren Marius Olsen i Finland. Til udstillingsåbningerne på Mikkelberg og i Billund vil de alle tre være til stede, og det vil være muligt for publikum at møde dem.

Udstillingen er bygget op over helt nye og nyere værker, men på Mikkelberg vil der også være en ophængning af nogle af Torbjørn Olsens akvareller af motiver fra H.C. Andersens eventyr og nordisk mytologi, malet i de tidlige 1990ere på opfordring af Mikkelbergs grundlægger Henry Buhl. Marius Olsen medbringer 23 grafiske arbejder i koloristisk stil. Hans Pauli Olsen viser blandt andet skulpturgruppen ”Vi”, der portrætterer mænd, kvinder og børn i alle livsstadier. Gruppen vokser sig større for hver gang den udstilles og består nu af over tyve figurer.

Galleri SAM er opkaldt efter den danske maler Svend Aage Madsen, der i mange år opholdt sig og malede på Færøerne og tilbage i Danmark åbnede galleriet udenfor Billund med dansk og nordisk kunst. I dag drives galleriet med stor ildhu af hans datter Karin Pedersen. Galleriet viser fortsat dansk og nordisk kunst, med stor vægt på Færøerne og Island.

Udstillingen på Mikkelberg er blevet til i et snævert samarbejde med Foreningen Norden Sydslesvig og med støtte fra Ministerium für Allgemeine und Berufliche Bildung, Wissenshaft, Forschung und Kultur samt Foreningen Norden i Sydslesvig.

Kunstnerne

De tre brødre Olsen tilhører nogle af Færøernes mest kendte, nulevende kunstnere.

Maleren Torbjørn Olsen (*1956, Tórshavn) er uddannet på Robert Askou-Jensens tegneskole på Glyptoteket 1972-74. Olsen er en af Færøernes fineste kolorister og indtager en central placering i færøsk kunsthistorie. I sine landskabsbilleder dyrker han især bymiljøer, hvor hans fornemmelse for farven står stærkt. Olsen hører til Nordens førende portrætmalere, kendt for sine rammende personkarakteristikker, herunder af biskopperne Ole Bertelsen i Vor Frue Kirke i København og Karsten Nissen i Viborg. Olsen har udsmykket flere kirker på Færøerne og i Danmark; blandt andre Haldórsvík, Miðvágur, Thorum, Øster Skerninge, Sunds og Snejbjerg. Torbjørn Olsen modtog Færøernes kulturpris i 2014.

Skulptøren og tegneren Hans Pauli Olsen (*1957, Tórshavn) er uddannet på Glyptoteket hos maleren R. Askou Jensen 1976-78 og som billedhugger 1979-1987 på Kunstakademiet hos Willy Ørskov og Bjørn Nørgaard. Medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen; gæstelærer på kunstakademierne i Oslo og København. Olsen er mere skulptør end billedhugger. Han modellerer sine skulpturer op, mest i ler, og for­mer dem med hænderne, indefra og ud. Olsen har lavet portrætbuster af den danske kongefamilie. Hans skulpturer ses i det offentlige rum i Danmark og på Færøerne, heriblandt  ”Sælkvinden” (Mikladalur) og ”Kvinden på broen” (Roskilde). Modtog i 2004 Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens Hæderspris.

Grafikeren Marius Olsen (*1963, Tórshavn) er uddannet 1986-1992 på Den Nordiske Kunstskole, Kokkola, Finland, på Hovedskous Målarskola, Göteborg og Konsthögskolan, Umeå, Sverige. Olsen har undervist på kunstskolerne i Nuuk, Grønland og Tórshavn, Færøerne. I sine arbejder eksperimenterer han med grafiske udtryksmidler og kombinerer teknikker som ætsning og silketryk, linoleumssnit og radering. Med galleristen Lars Borellas ord rummer Olsens ”overdådige værker uendelige lag. Oven på basislaget vises fine, skrøbelige og lyriske planer. Humoristiske, selvironiske lag afsløres gradvist.”

Udstillingsperiode:

Mikkelberg: 30. august – 22. november 2026

Galleri Sam: 29. august – 27. september 2026.

Medorganisator(er)
  • Alt
Alt
Alt
Alt
Alt
  • Om begivenheden
  • Om stedet

Informationer om begivenheden

Foregår begivenheden på dansk? Ja
Forplejning Nej
Må der indtages medbragt mad? Ja
Foregår begivenheden udendørs? Nej
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? Nej
Særlige informationer

Mindretalsorganisation: Ja

Informationer om stedet

Sted Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Adresse
Horstedter Chaussee 1
25856 Hattstedt
Tyskland
Telefonnummer +49 4846 6604
E-mail info@mikkelberg.de
Hjemmeside Gå til hjemmeside
Betjening på dansk Ja
Åbningstider
Åbningstider om vinteren
Onsdag - Torsdag:
10:00-16:00
Lørdag - Søndag:
12:00-16:00
Info til åbningstider På helligdage i Slesvig-Holsten: 12:00 - 16:00. Desuden efter aftale.
Betalingsmuligheder
Alt
Alt
Alt
Alt

Hvor og hvornår?

Dato
30. august - 22. november 2026
Tid
Se stedets åbningstider
Sted Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Horstedter Chaussee 1, 25856 Hattstedt, Tyskland
Priser Se priser her
Begivenhedstype Udstillinger
Målgruppe Familier, Lærere / skoler, Studerende, Voksengrupper, Voksne / par, Ældre

Udbyderens kontaktoplysninger

Stillet til rådighed af Mikkelberg - Center for nordisk kunst og cricket
Adresse Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket
Horstedter Chaussee 1
25856 Hattstedt
Tyskland
Telefonnummer +49 4846 6604
E-mail info@mikkelberg.de
Hjemmeside Gå til hjemmeside

Andre begivenheder i nærheden

Udstilling: Glæden ved farven

28. februar - 01. december 2026

Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket

Mikkelberg åbner en ny, farverig sæson med værker af Ingrid Nørgaard og Hans Busch-Alsen. Udstillingen Glæden ved farven præsenterer to centrale sydslesvigske kunstnere og markerer samtidig starten på en ny årlig mindretalsudstilling.

0.00 km
Læs mere

Udstilling: Færøerne og Island i billeder

01. september - 19. oktober 2026

Flensborg Bibliotek

Oplev Nordens dramatiske landskaber gennem sort/hvid fotografi. Torben Kelde udstiller stemningsfulde billeder fra Færøerne og Island, hvor lys, kontrast og former er i centrum.

39.16 km
Læs mere

Udstilling: Per Kirkeby - At male poesi - The Bebop Collection

02. - 30. oktober 2026

Flensborg Bibliotek

Oplev Per Kirkeby fra en ny vinkel. På Flensborg Bibliotek udstilles 48 originale bogomslag, hvor kunst og avantgardelitteratur mødes.

39.16 km
Læs mere

Håndboldcamp for 6-9 årige piger og drenge

09. - 11. oktober 2026

Træningshallen

Kan du lide håndbold og sjove aktiviteter? Så kom med på SdU's Håndboldcamp i Slesvig. Her venter tre dage med træning, leg, nye venner, fuld forplejning, en tur i svømmehallen og masser af håndboldglæde i trygge rammer.

31.68 km
Læs mere

Piratdage på børnebiblioteket – tag med på de 7 verdenshave!

10. - 24. oktober 2026

Flensborg Bibliotek

Tag med på de syv verdenshave! Fra 10. til 24. oktober byder børnebiblioteket på piratstemning, skattejagter og oplevelser for både små og store sørøvere.

39.16 km
Læs mere

Gudstjenester i Sydslesvig | 19. søndag e. trinitatis

11. oktober 2026 (All day)

Sydslesvigs Kirkekontor

De 22 danske evangelisk-lutherske menigheder i Sydslesvig byder på mange forskellige gudstjenester overalt i landsdelen. Her finder du prædikesteder og tidspunkter for gudstjenesterne næste søndag.

38.29 km
Læs mere

SYDSLESVIG KALENDEREN

  • Hjem
  • Om Sydslesvigkalenderen
  • Impressum
  • Datenschutzerklärung
  • API

Find os

  • Norderstraße 59
  • 24939 Flensburg
  • os@dcbib.dk

Ansvarsfraskrivelse

Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Sydslesvigkalenderen eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.

2020 © Sydslesvigkalenderen.