Gå til hovedindhold
Sydslesvigkalenderen Sydslesvigkalenderen Sydslesvigkalenderen

Søgefelt

×
  • Forside
  • Alle begivenheder
  • Kalender
  • Om Sydslesvigkalenderen
  • Log ind
Din indkøbskurv er tom.
Alt

Foredragsrække: Den nye - den udfordrende kunst | hold 1, foredrag 2

Du er her

Hjem » Begivenheder » Foredragsrække: Den nye - den udfordrende kunst | hold 1, foredrag 2
OBS! Denne begivenhed har fundet sted!

Kunsthistoriker Grethe Bay præsenterer i tre billedforedrag

Også i dette efterår har du mulighed at fordybe dig i kunstens verden, når Kunsthistoriker Grethe Bay holder sin foredragsrække på Flensborg Bibliotek. Denne gang skal det handle om den nye - den udfordrende kunst og kunstnerne J.F. Willumsen, Harald Giersing og Svend Wiig Hansen.

--- Denne begivenhed er en del af en foredragsrække. Alle foredragene i rækken finder du i tabeloversigten længere nede ---

Foredragsrækkens kunstnere er alle tre danske eksempler på kunstnere, der udfordrede deres samtid. Det gjaldt deres motiver i kunsten, men nok så meget deres måde at udtrykke sig på - deres malestil såvel som deres formsprog i skulptur og arkitektur.

J.F. Willumsen

J.F. Willumsen (1863 - 1958) var maler, billedhugger, grafiker, keramiker, arkitekt og fotograf og en af pionererne bag det moderne gennembrud i dansk billedkunst omkring 1900.

Han begyndte som naturalistisk maler efter uddannelse dels på Kunstakademiet dels på Kunstnernes Frie Studieskoler hos P.S. Krøyer. Fra 1890-1894 boede han i Paris og blev her præget af den franske symbolisme og især af Paul Gauguin. I den symbolistiske kunst får en ide, det alment menneskelige, f.eks. frugtbarhed, en fysisk form - det usynlige bliver gjort synligt.

Omkring 1905 føjedes det ekspressionistiske, det stærkt følelsesbetonede til i Willumsens kunst. Han sammenkædede på sin helt personlige måde de to stilarter, symbolisme og ekspressionisme.

Harald Giersing

Harald Giersing (1881-1927) var maler, uddannet på Kunstakademiet og derefter på Zahrtmanns skole fra 1904-1906. En rejse til Paris, fra 6. oktober 1906 til 31. maj 1907, blev den skelsættende begivenhed i hans liv og i hans kunst. Her fandt han bekræftelse på de tanker, han havde gjort sig med hensyn til kunstens mål. Målet blev at befri maleriet for realisme, impressionisme og symbolisme - maleriet skulle ikke være gengivelse af noget uden for billedet, men være et rent udtryk i sig selv (ekspression). Kunstneren krævede frihed i gengivelsen af den virkelige verden.

Harald Giersing blev banebryder for såvel ekspressionisme, kubisme og futurisme i den danske kunst.

Svend Wiig Hansen

Svend Wiig Hansen (1922- 1997) var maler, grafiker og billedhugger. Hans vej til kunsten var fuld af forhindringer og besværligheder. Nogle år gik med løst forefaldende arbejde, men et tilfældigt job med at klargøre støbte klatreengle satte ham på sporet af billedkunsten, og i 1945 blev han elev hos billedhuggerne Johannes Bjerg og E. Utzon-Frank på Kunstakademiet i København.

Det blev mennesket, der blev det altdominerende motiv i hans kunst. En kunst, hvor voldsomme følelser dramatisk, pågående og kraftfuldt kommer til udtryk.
En af hans stærkeste inspirationer var den gamle mexicanske skulpturkunst, som han første gang oplevede på en stor mexicansk udstilling i Stockholm 1952.

Han blev en af dansk kunsts mest markante ekspressionister.

Pris og tilmelding til foredragsrækken

I tre billedforedrag vil kunsthistoriker Grethe Bay præsentere de tre kunstnere.

Foredragsrækkerne udbydes i samarbejde med Dansk Voksenundervisning i Sydslesvig til 24 Euro pr. række.

I kan tilmelde jer til foredragene, ved at ringe til Anna-Louise Holste på telefonnummeret +45 23 70 90 55 eller ved at sende en mail til alholste@gmail.com

Oversigt over foredragene

Foredragene afholdes tirsdage fra kl.10:00 til 12:00 på Flensborg Bibliotek.

Hold 1

Tirsdag 21. oktober J.F. Willumsen
Tirsdag 4. november Harald Giersing
Tirsdag 18. november Svend Wiig Hansen

 

Hold 2

Tirsdag 28. oktober J.F. Willumsen
Tirsdag 11. november Harald Giersing
Tirsdag 25. november Svend Wiig Hansen

 

Praktiske informationer

Foredragsrækkerne udbydes i samarbejde med Dansk Voksenundervisning i Sydslesvig til 24 Euro pr. række.

Tilmelding til Anna-Louise Holste. Telefon: +45 23 70 90 55 eller via mail til alholste@gmail.com.

Medorganisator(er)
  • Alt
Svend Wiig Hansen, Moder Jord, 1953
Harald Giersing, Paris' dom, 1909
J.F. Willumsen, Frugtbarhed, 1891
Kunsthistoriker Grethe Bay
  • Om begivenheden
  • Om stedet

Informationer om begivenheden

Foregår begivenheden på dansk? Ja
Forplejning Kun drikkevarer
Må der indtages medbragt mad? Nej
Foregår begivenheden udendørs? Nej
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? Ja
Særlige informationer

Mindretalsorganisation: Ja

Andre vigtige informationer
  • Dette arrangement er en del af en foredragsrække.

Informationer om stedet

Sted Flensborg Bibliotek
Adresse
Norderstr. 59
24939 Flensburg
Tyskland
Telefonnummer +49 (0)461 86 97 0
E-mail dcb@dcbib.dk
Hjemmeside Gå til hjemmeside
Betjening på dansk Ja
Åbningstider Mandag - Fredag:
10:00-19:00
Lørdag:
10:00-14:00
Søndag:
Lukket
Info til åbningstider Særåbningstider på grund af corona-pandemien. Ændringer kan forekomme.
Betalingsmuligheder
Alt
Alt

Hvor og hvornår?

Dato 04. november 2025
Tid 10:00
Sted Flensborg Bibliotek
Norderstr. 59, 24939 Flensburg, Tyskland
Priser

Pris for deltagelse i en af foredragsrækkerne
24,00 €
Begivenhedstype Foredrag & debat
Målgruppe Studerende, Voksengrupper, Voksne / par, Ældre

Udbyderens kontaktoplysninger

Stillet til rådighed af Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
Adresse Flensborg Bibliotek
Norderstr. 59
24939 Flensburg
Tyskland
Telefonnummer +49 (0)461 86 97 0
E-mail dcb@dcbib.dk
Hjemmeside Gå til hjemmeside

Andre begivenheder i nærheden

Udstilling: Glæden ved farven

28. februar - 01. december 2026

Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket

Mikkelberg åbner en ny, farverig sæson med værker af Ingrid Nørgaard og Hans Busch-Alsen. Udstillingen Glæden ved farven præsenterer to centrale sydslesvigske kunstnere og markerer samtidig starten på en ny årlig mindretalsudstilling.

39.16 km
Læs mere

Udstilling: MÅLTID. VELKOMMEN TIL BORDS

20. juni - 13. august 2026

Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket

Hvilken status har måltidet i vores samfund? Med hvem spiser vi, og hvordan? Disse spørgsmål har også beskæftiget den dansk-tyske kunstnergruppe DEN BEVÆGEDE KUFFERT, som udstiller deres værker på Mikkelberg her i sommeren.

39.16 km
Læs mere

Romaner til din ferie

24. juni 2026 17:00

Flensborg Bibliotek

Sommerferien er den perfekte tid til at fordybe sig i gode bøger. Den 24. juni deler bibliotekarerne Lene og Nelle deres bedste anbefalinger til ferielæsning på Flensborg Bibliotek – fra hjertevarme fortællinger til spændende page-turnere.

0.00 km
Læs mere

Babytorsdag: Det talende barn

25. juni 2026 10:00

Flensborg Bibliotek

Hver torsdag-formiddag mødes forældre med deres babyer på børnebiblioteket på Flensborg Bibliotek, hvor I kan udveksle erfaringer og få rådgivning hos sundhedstjenestens sygeplejersker. Denne gang skal det handle om den tidlige sprogstimulering og sprogindlæring.

0.00 km
Læs mere

Højtlæsning: Kom med i bøgerne

27. juni 2026 10:30

Flensborg Bibliotek

Nu kan I igen glæde jer til en hyggelig formiddag på Flensborg Bibliotek, når børnebibliotekar Mette Laustsen læser højt fra nogle af de smukke billedbøger, hun har fundet på bibliotekets hylder.

0.00 km
Læs mere

Middagskoncert i Helligåndskirken

27. juni 2026 12:00

Helligåndskirken

Oplev orgelmusik og kunst i samspil i Helligåndskirken. Middagskoncerten tager udgangspunkt i Bjørn Nørgaards Pinseporten og orgelmusik af blandt andre Buxtehude, Malling og Langgaard.

0.47 km
Læs mere

SYDSLESVIG KALENDEREN

  • Hjem
  • Om Sydslesvigkalenderen
  • Impressum
  • Datenschutzerklärung
  • API

Find os

  • Norderstraße 59
  • 24939 Flensburg
  • os@dcbib.dk

Ansvarsfraskrivelse

Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Sydslesvigkalenderen eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.

2020 © Sydslesvigkalenderen.