Operette skal som bekendt laves af OperetteKompagniet - og når en vaskeægte valsekonge runder et skarpt hjørne, er det eneste professionelle ensemble af sin art herhjemme selvfølgelig på pletten og markerer begivenheden med pomp og pragt!
FRANZ LEHÁR FYLDER 150 ÅR! Det er jo komponisten bag Volga, Vilja, Maxim, den evigt populære Enkevals og slageren over dem alle Dein ist mein ganzes Herz.
Scenen er sat rundt om et flot dekoreret bord - med høje messingstager, guldtallerkener, krystalskåle og masser af champagne. Én efter én slår gæsterne, personificerede gennem de forskellige arketyper i operetterne, på glasset - og talerækken med nyttig fakta og sjove anekdoter afleveres, efterfulgt af et sandt orgie af arier og duetter fra mesterens perlerække af titler. Og de er der allesammen: Paganini, Giuditta, Zarewitsch, Frasquita, Greven af Luxemborg og Smilets Land.
Alt imens troner manden i centrum i et bredt indrammet portræt på flyglet, hvor han overvåger sagernes gang. Det kendetegnende bagtæppe af guld skinner lystigt - og LEHÁR-TRIOEN, kyndigt ledet af musikchef, Carol Conrad, og bestående af medlemmer fra Radiosymfoniorkestret og Det Kgl. Kapel, leverer det inciterende akkompagnement. Og som om det ikke skulle være nok: 2. akt er helt og aldeles dedikeret til highlights fra det absolutte mesterværk, Den Glade Enke.
“Den er skrevet af og for mennesker, der er født med valsen på læberne og csárdás´en i fodsålerne”, som Charles Kjerulf skrev i Politiken efter premieren på Casino Teatret i København. Illustreret Tidende skrev: “Publikum fandt overmåde behag i den nye, ombejlede melodimager, Franz Lehár, og der blev vanskelig en ende på de fremkaldelser, hvormed successen sloges fast!”
Med prangende kostumer, som det sig hør og bør, og et forrygende dramaturgisk flow samt de uundværlige danseoptrin, er Hanna Glawari, Grev Danilo og co.´s afslutning på aftenen, et sikkert hit!
OperetteKompagniet har samlet den stærkeste opstilling af exceptionelle sangere, der giver den gas på kryds og tværs, på skift og sammen!
I disse mærkelige tider, hvor alskens problematikker hærger ude i den virkelige verden, er det vist tiltrængt at få lov at lukke sig ind i en mørk, eventyrlig teatersal - og bare glemme og nyde! Vi skal nok sørge for at formidle hele følelsesregistret fra denne kunstarts vidunderlige univers ud over scenekanten!
Billetter: ssf-billetten.de, +49 461 14408 125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7 FL, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg og ved indgangen
Arrangør: Sydslesvigsk Forening
Foregår begivenheden på dansk? | Ja |
---|---|
Forplejning | Kun drikkevarer |
Må der indtages medbragt mad? | Nej |
Foregår begivenheden udendørs? | Nej |
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? | Nej |
Mindretalsorganisation: Ja
Sted | Stadttheater Flensburg |
---|---|
Adresse |
Rathausstraße 22 24937 Flensburg
Tyskland |
Telefonnummer | +49 (0)461 23 38 8 |
kasse.flensburg@sh-landestheater.de | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Betjening på dansk | Nej |
Åbningstider |
Mandag - Fredag: 10:00-18:00 Lørdag: 10:00-13:00 Søndag: Lukket |
Info til åbningstider | På dage med forestillinger 1 time før forestillingen starter |
Betalingsmuligheder |
|
Dato | 05. februar 2022 |
---|---|
Tid | 19:30 |
Sted |
Stadttheater Flensburg Rathausstraße 22, 24937 Flensburg, Tyskland |
Priser | Se priser her |
Begivenhedstype | Koncerter |
Booking URL | Køb billetter her! |
Målgruppe | Studerende, Voksengrupper, Voksne / par, Ældre |
Stillet til rådighed af | Sydslesvigsk Forening |
---|---|
Adresse |
Dansk Generalsekretariat Norderstr. 76 24939 Flensburg
Tyskland |
Telefonnummer | +49 461 1440 8100 |
info@syfo.de | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Sydslesvigkalenderen eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2020 © Sydslesvigkalenderen.