Igen i år er der en fornøjelig fastelavnsfest, hvor vi slår katten af tønden og kårer kattekonger og kattedronninger.
Fastelavn stammer fra den katolske tid. Inden påske skulle man faste i 40 dage, og fastelavnen var en fest, som blev holdt inden man gik ind til den strenge tid uden blandt andet kød, fed mad og lækkerier.
Selvom fasten tabte meget af sin betydning efter reformationen i 1536, blev fastelavnsfesten ved med at eksistere.
Fastetiden var en fysisk og åndelig forberedelse til påsken og genopstandelsens mirakel. Fastelavn, på tysk:”fastelabend”, det vil sige, ”faste-aften” var aftenen før fasten. Et andet dansk ord for festen var ”faste-lag”.
Før reformationen i 1536 var fastetidens mad groft brød, fisk og lignende. Før fastens start ville man naturligvis - så vidt pengepungen tillod det - gerne smovse i lidt af dét, der snart ville være forbudt, i over en måned: fint brød, kød og fede spiser. Efter reformationen blev fasten i katolsk forstand afskaffet, men fastelavnen blev bibeholdt som folkelig skik.
Det er madtraditionerne, der har sat præg på dagenes navne: Søndagen blev til ”flæske-søndag” og tirsdagen kaldtes ”hvide tirsdag” eller ”fede tirsdag”. Det ”hvide” skal forstås som mælkespiser. Nogle kilder nævner, at alle dagene kaldtes for ”flæskedagene”. Askeonsdag gik det løs med fasten for almindelige mennesker, hvorimod de gejstlige oprindeligt begyndte allerede fastelavnsmandag.
Helt frem til 1800-tallet var der en levende kat i tønden. At katten blev ”slået af” tønden betød helt konkret, at tønden blev slået i stykker, og at den skrækslagne kat slap fri og flygtede. I folketroen var katten et lidt ”mistænkeligt” dyr, der var forbundet med det onde. Ved tøndeslagningen blev katten - og dermed det onde - jaget væk. Efterhånden gik man over til at have en kattefigur, for eksempel lavet af gamle klude.
Den karl, der slog katten ud af tønden blev ”kattekonge” og kunne vælge sig en dronning blandt pigerne. Der var meget prestige forbundet med at blive kattekonge, og på Amager fik han endda skattefrihed i det kommende år.
Fastelavnssøndag falder altid mellem 1. februar og 7. marts og det er søndagen, som ligger syv uger før påskedag. Og påskedag er altid den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Med en stor portion humor og 25 års erfaring i fingerfærdighed præsenterer Lars U sit store trylleshow, og måske kommer Lars U’s fætter fra Texas forbi. Slip legen løs og lad jer forbløffe, samtidig med at I får et godt grin.
Bente Schwarzbach: bsc@dcbib.dk senest 11. februar. Begrænset antal deltagere.
Foregår begivenheden på dansk? | Ja |
---|---|
Forplejning | I begrænset omfang |
Må der indtages medbragt mad? | Nej |
Foregår begivenheden udendørs? | Nej |
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? | Ja |
Mindretalsorganisation: Ja
Sted | Flensborg Bibliotek |
---|---|
Adresse |
Norderstr. 59 24939 Flensburg
Tyskland |
Telefonnummer | +49 (0)461 86 97 0 |
dcb@dcbib.dk | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Betjening på dansk | Ja |
Åbningstider |
Mandag - Fredag: 10:00-19:00 Lørdag: 10:00-14:00 Søndag: Lukket |
Info til åbningstider | Særåbningstider på grund af corona-pandemien. Ændringer kan forekomme. |
Betalingsmuligheder |
|
Dato |
25. februar 2022 |
---|---|
Tid |
15:00 - 17:00 |
Sted |
Flensborg Bibliotek Norderstr. 59, 24939 Flensburg, Tyskland |
Pris | Gratis |
Begivenhedstype | Børn & unge |
Målgruppe | Børn, Familier, Lærere / skoler |
Stillet til rådighed af | Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig |
---|---|
Adresse |
Flensborg Bibliotek Norderstr. 59 24939 Flensburg
Tyskland |
Telefonnummer | +49 (0)461 86 97 0 |
dcb@dcbib.dk | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Sydslesvigkalenderen eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2020 © Sydslesvigkalenderen.