
Den 7. september åbner udstillingen Naja Abelsen og Kristian Mainz. Kunstnerne udstiller grafikker, malerier og fotografier på Flensborg Bibliotek.
Naja Abelsen er en dansk grønlandsk billedkunstner, tegner og illustrator, som er født i Brønderslev. Hun har boet i Grønland i en årerække, men har siden boet i Danmark igen. Hun har sit eget atelier med galleri i Ærøskøbing. Meget af hendes kunst er inspireret af sagn og myter fra Grønland.
"Jeg arbejder med motiver af levende væsener og stræber efter at synliggøre, at forstå det sjælelige. Jeg søger udtryk med både det inderlige og urkraftfulde.", fortæller hun.
"Eksempler på mine temaer: ”Light of Ancestry” – om vores forfædre, hominiderne, meditativt grebet an, et dyk ind i vores dybe natur og identitet, vores måde at opfatte, tænke og fungere på som menneskedyr.
Ofte arbejder jeg med det grønlandske verdensbillede og mytologi. En serie med uranmineprotest (delvis købt af Grønlands Nationalmuseum). Et andet tema er digital fotokunst, hvor mine fotos kombineres digitalt, evt. med tegninger også, til abstrakte, kontemplative, kraftfulde udtryk."
Kristian Mainz er autodidakt billedkunstner og fotograf. Han er inspireret af naturen, de geologiske processer og af klimadebatten. hans kunstneriske arbejde har sine rødder i at se og sanse naturen og landskabet.
Han siger:
"Min kunstneriske praksis er uløseligt sammenfiltret med at være i naturen. Denne væren slår strenge an, der har naturhistoriske, filosofiske og spirituelle dimensioner.
Mit øje fanger de spor, der vidner om tidens gang; bølgestriber på stranden, et flygtigt vingeslag, en mumificeret fuglekrop eller eroderede klipper. Tydeligst oplever jeg sporene efter tiden og naturens kræfter, når jeg færdes i den nordiske natur"
Fri entré
Udstillingen kan ses fra 8. til 30. september.
Udstillingsåbningen foregår den 7. september kl. 17:00 på Flensborg Bibliotek.
Foregår begivenheden på dansk? | Ja |
---|---|
Forplejning | Kun drikkevarer |
Må der indtages medbragt mad? | Nej |
Foregår begivenheden udendørs? | Nej |
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? | Nej |
Mindretalsorganisation: Ja
Sted | Flensborg Bibliotek |
---|---|
Adresse |
Norderstr. 59 24939 Flensburg
Tyskland |
Telefonnummer | +49 (0)461 86 97 0 |
dcb@dcbib.dk | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Betjening på dansk | Ja |
Åbningstider |
Mandag - Fredag: 10:00-19:00 Lørdag: 10:00-14:00 Søndag: Lukket |
Info til åbningstider | Særåbningstider på grund af corona-pandemien. Ændringer kan forekomme. |
Betalingsmuligheder |
|
Dato | 07. september 2023 |
---|---|
Tid | 19:00 |
Sted |
Flensborg Bibliotek Norderstr. 59, 24939 Flensburg, Tyskland |
Pris | Gratis |
Begivenhedstype | Udstillinger |
Målgruppe | Studerende, Voksengrupper, Voksne / par, Ældre |
Stillet til rådighed af | Sydslesvigs danske Kunstforening |
---|---|
Adresse |
Sydslesvigs danske Kunstforening Norderstr. 59 24939 Flensburg
Tyskland |
Telefonnummer | |
sdk_flens@sdkflens.org | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
08. - 30. september 2023
Flensborg Bibliotek
Fra 8. til 30. september udstiller to kunstnere grafikker, malerier og fotografier på Flensborg Bibliotek. Mens Naja Abelsens kunst som regel er inspireret af grønlandsk mytologi, handler Kristian Mainz' værker som udgangspunkt om naturen.
24. september 2023 (All day)
Sydslesvigs Kirkekontor
De 24 danske evangelisk-lutherske menigheder i Sydslesvig byder på mange forskellige gudstjenester overalt i landsdelen. Her finder du prædikesteder og tidspunkter for gudstjenesterne næste søndag.
24. september 2023 10:00
Sct. Hans og Adelby danske Menighed
Den 24. september inviterer Sct. Hans og Adelby danske Menighed til høstgudstjeneste i Sct. Hans Kirken i Flensborg. Du kan glæde dig til en hyggelig kirkefrokost efter gudstjenesten. Hvis du selv vil bidrage til frokosten, må du meget gerne henvende dig til præsten.
24. september 2023 11:30
Vanderup Danske Skole
Linda Lassen har måttet vende hver en sten i grænselandet under sit researcharbejde for sine historiske romaner. Hun har skrevet over 40 bøger, og mange af dem handler om grænseregionen. Den 24. september kan du møde forfatteren, når hun og bogbussen kigger forbi Vanderup Danske Skole.
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Sydslesvigkalenderen eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2020 © Sydslesvigkalenderen.