
Værkerne giver et varieret indblik i øens kunstneriske positioner indenfor tekstil og tegning, keramik, maleri og fotografi. Enkelte værker forholder sig direkte til Bornholm i form af indhold eller brug af materiale, mens andre er mere indirekte påvirket af deres omgivelser. Fælles for alle værkerne er, at de er skabt på Bornholm. De er med til at give et nutidigt indblik i, hvilke kunstneriske tendenser der rører sig på Bornholm lige nu. Øen har gennem flere århundreder udviklet en unik position indenfor kunst og kunsthåndværk og har gennem tiderne tiltrukket mange kunstnere til øen.
Ann Charlott Skogøy er tekstilkunstner og arbejder i krydsfeltet mellem tegnede og broderede unika værker og fabulerer i visualiseringer af rodfæste, rejser gennem tid og sted og de 4 elementer vand/ild/jord/luft. Metoderne tegning og brodering lavet i hånden supplerer hinanden og udfordrer hænderne og øjnene med den langsomme håndbroderede streg og den hurtig tegnede. Udtrykket i de færdige værker snakker således sammen via disse metoder.
Anna Havskov Jensen er en dansk keramiker, hvis arbejde er centreret omkring modellerede keramiske skulpturer. Hun er interesseret i organiske og arkitektoniske konturer og arbejder ofte med uglaserede overflader. Et tilbagevendende spor i hendes arbejde er at udfordre tingenes iboende ”autoritet”. Skulpturerne er på sin vis udiktatoriske antihelte. De har et tydeligt udtryk, men er ikke anmassende og tager på den måde noget af alvoren og stringensen ud af et rum.
Anne Lass bruger fotografiet til at undersøge og fastholde en bestemt forestilling af verdenen i en bestemt tid og skabe et værk, der fortæller noget om mennesket i dets skabte miljø i starten af det 21. århundrede. Hendes fotografier fokuserer på temaer omkring virkelighed og billedrealitet, nutidsfænomener og kontraster mellem elementerne. Hun er uddannet fra Folkwang Universität der Künste i Essen. Hun viser et fotografisk projekt om den mørke tid på Bornholm.
Inkyong Lee er inspireret af de uklarheder, der eksisterer i krydsfeltet mellem forskellige fænomener, som ofte er fundet i hverdagens små særheder. Hun drages af de ting, som er svære at forklare og begribe. Med afsæt i observationer af disse små subtile øjeblikke håber hun at kreere et frirum, hvor der er plads til at begå fejl og at udvikle sig. Med opmærksomhed på de forskellige nuancer, der bliver repræsenteret i hendes kunst, inviterer Inkyong publikum til at engagere sig, reflektere og gå i dialog med værket. Inkyong er en koreansk-canadisk keramiker med base på Bornholm. Hun har studeret Keramik på Det Kongelige Akademi.
Maja Frendrup er keramiker og uddannet på Kunstakademiets Designskole Bornholm fra 2011 til 2014. Hun er medlem af Arts and Crafts Association Bornholm og Danske Kunsthåndværkere og Designere. Gennem eksperimenter med sand, sten, lertyper og glasur skaber Maja værker, hvor materialernes egenskaber i høj grad kommer til udtryk. Krukkerne, der er modelleret i hånden, har unikke overflader at gå på opdagelse i. Sten og sand fra Bornholms strande tilfører værkerne særlig karakter og fortæller en historie fra det sted, materialerne kommer fra.
Tilde Lerche Engstrøm er opvokset på Bornholm og hjemvendt efter mange års uddannelse på kunstakademier i Skotland, Japan og Portugal. Som kunstner arbejder hun med oliemaleri, illustration, skulptur og keramik. I keramikkens verden arbejder hun både skulpturelt samt udformer personlige kopper, vaser og øreringe.
Brygmester Jan Paul fra Svaneke Bryghus åbner udstillingen. Han spiller på harmonika og serverer øl fra det bornholmske bryghus. Jan Paul er vokset op i Flensborg og er student fra Duborg-Skolen.
Udstillingen kan ses til og med mandag den 17. oktober 2022. Udstillingen er åben mandag-fredag fra 11:00-17:00 og lørdag 11:00-14:00.
Foregår begivenheden på dansk? | Ja |
---|---|
Forplejning | Kun drikkevarer |
Må der indtages medbragt mad? | Nej |
Foregår begivenheden udendørs? | Nej |
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? | Nej |
Mindretalsorganisation: Ja
Sted | Flensborg Bibliotek |
---|---|
Adresse |
Norderstr. 59 24939 Flensburg
Tyskland |
Telefonnummer | +49 (0)461 86 97 0 |
dcb@dcbib.dk | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Betjening på dansk | Ja |
Åbningstider |
Mandag - Fredag: 10:00-19:00 Lørdag: 10:00-14:00 Søndag: Lukket |
Info til åbningstider | Særåbningstider på grund af corona-pandemien. Ændringer kan forekomme. |
Betalingsmuligheder |
|
Dato |
17. september - 17. oktober 2022 |
---|---|
Tid |
Se stedets åbningstider |
Sted |
Flensborg Bibliotek Norderstr. 59, 24939 Flensburg, Tyskland |
Pris | Gratis |
Begivenhedstype | Udstillinger |
Målgruppe | Studerende, Voksengrupper, Voksne / par, Ældre |
Stillet til rådighed af | Sydslesvigs danske Kunstforening |
---|---|
Adresse |
Sydslesvigs danske Kunstforening Norderstr. 59 24939 Flensburg
Tyskland |
Telefonnummer | |
sdk_flens@sdkflens.org | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
08. - 30. september 2023
Flensborg Bibliotek
Fra 8. til 30. september udstiller to kunstnere grafikker, malerier og fotografier på Flensborg Bibliotek. Mens Naja Abelsens kunst som regel er inspireret af grønlandsk mytologi, handler Kristian Mainz' værker som udgangspunkt om naturen.
24. september 2023 (All day)
Sydslesvigs Kirkekontor
De 24 danske evangelisk-lutherske menigheder i Sydslesvig byder på mange forskellige gudstjenester overalt i landsdelen. Her finder du prædikesteder og tidspunkter for gudstjenesterne næste søndag.
24. september 2023 10:00
Sct. Hans og Adelby danske Menighed
Den 24. september inviterer Sct. Hans og Adelby danske Menighed til høstgudstjeneste i Sct. Hans Kirken i Flensborg. Du kan glæde dig til en hyggelig kirkefrokost efter gudstjenesten. Hvis du selv vil bidrage til frokosten, må du meget gerne henvende dig til præsten.
24. september 2023 11:30
Vanderup Danske Skole
Linda Lassen har måttet vende hver en sten i grænselandet under sit researcharbejde for sine historiske romaner. Hun har skrevet over 40 bøger, og mange af dem handler om grænseregionen. Den 24. september kan du møde forfatteren, når hun og bogbussen kigger forbi Vanderup Danske Skole.
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Sydslesvigkalenderen eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2020 © Sydslesvigkalenderen.