På teatret i Lille Grønnegade hersker der dog ufortrødent liv og glade dage under ledelse af den franske, flamboyante og fremsynede Monsieur Montaigu samt teatrets førstedame, Madame Montaigu.
Ludvig Holbergs satiriske heltedigt Peder Paars er netop udkommet og er, ifølge Holberg, misforstået af en håbløs anmelderstab tynget af tidens åndløshed og mangel på humor.

Netop Peder Paars giver Monsieur og Madame Montaigu anledning til at aflægge Holberg et særdeles vigtigt besøg. Teaterchefen har nemlig fået den kontroversielle idé at lade komedier opføre på dansk. Han opfordrer derfor Holberg til at skrive til teatret i Lille Grønnegade, som hidtil kun har spillet på fransk for det bedre borgerskab.

På trods af sit embede på det konservative Københavns Universitet tager Holberg udfordringen op og går dermed i rette med det samfund, han selv regnes som en støtte af. Kultur for folket og komedier på dansk er en åbenlys trussel mod enevælden, men Holberg drages af teatrets frisind og opdager snart komediens oplysende og samfundskritiske kraft. Den poetiske raptus er uundgåelig, og Holberg suges ind i teatrets verden med den erotiske Madame Montaigu, bohemer, evighedsstuden- ter med hang til flasken, suffløren og altmuligmanden Rasmus - alle parate til at kæmpe for teatret og den frie tanke. Ernst Bruun Olsens teaterstykke fra 1976 er ikke blot et fermt og vitalt portræt af vores største teatermand, Ludvig Holberg, og hans samtid, men også en påmindelse om kunsten og kulturens svære, men nødvendige rolle i samfundet og ikke mindst betydning for et oplyst verdensbillede.