Ved Frederik 9.’s død den 14. januar 1972 overgik tronen til Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. Tronskiftet blev bekendtgjort den 15. januar fra balkonen på Christiansborg Slot af statsminister Jens Otto Krag.
Med valgsproget "Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke" har Dronningen gennem et halvt århundrede været statsoverhoved for Danmark, Færøerne og Grønland. Dronningen har repræsenteret Danmark udadtil og været et samlingspunkt indadtil.
Dronningens 50-års Regeringsjubilæum vil blive markeret og højtideligholdt med en række begivenheder i midten af januar, hvor den kongelige familie, repræsentanter for det officielle Danmark og en række udenlandske gæster vil deltage. Derudover vil jubilæet i løbet af 2022 blive markeret med begivenheder flere steder i landet. Dronningen vil i forbindelse med regeringsjubilæet i en række interviews, tv-dokumentarer og bogudgivelser fortælle om sit liv og virke.
I ugen omkring jubilæet skal Dronningen blandt andet åbne udstillingen "En Dronnings Smykkeskrin" på Amalienborg-museet, til festforestilling i Det Kongelige Teater og gallataffel på Christiansborg Slot. Og som ofte ved festlige lejligheder træder Dronningen og den kongelige familie ud på balkonen på Christian IX’s Palæ på Amalienborg kl. 12. Flere af begivenhederne transmitteres i tv.
Dronningen har flere gange været på officielt besøg i Sydslesvig, første gang i 1978 og senest i 2019, hvor Kongeskibet lå i havnen, og både mindretallet og flertalsbefolkningen fulgte Dronningens besøg rundt i landsdelen. Ja, hele Danmark fulgte begivenheden i tv.
Dronningen har siden 1970 beskæftiget sig aktivt med en række kunstneriske udtryksformer som maleri, kirketekstiler, akvareller, grafik, bogillustrationer, découpager, scenografi og broderi. En stor del af disse værker har været vist på udstillinger i Danmark og i udlandet – og også på Dansk Centralbibliotek i 1998. Dronningen deltog i åbningen af udstillingen på biblioteket. Det var en stor begivenhed, at det lykkedes at få udstillingen i stand.
I forbindelse med jubilæet udgives der et officielt logo, som er udviklet af Designbureauet Kontrapunkt. Det farverige jubilæumslogo er skabt af designer og grundlægger af Kontrapunkt, Bo Linnemann. Christian 5.’s re-designede krone, der er fra 1671, er at finde i jubilæumslogoet. Skrifttypen er inspireret af strøg fra en pensel og er dermed en reference til Dronningens eget kunstneriske virke og udtryksform.
I Sydslesvig er mange begejstrede for Danmarks Dronning Margrethe. Dronningens besøg i det danske mindretal i september 2019 var en kæmpe succes og til stor glæde for store og små. Nu kan sydslesvigerne være med til at fejre Dronningens jubilæum. Bibliotekschef Jens M. Henriksen tager imod og underholder med anekdoter - og så skal vi selvfølgelig have en rigtig jubilæumslagkage.
Fri entré. Begrænset antal pladser. Tilmelding til biblioteket: dcb@dcbib.dk.
Foregår begivenheden på dansk? | Ja |
---|---|
Forplejning | I begrænset omfang |
Må der indtages medbragt mad? | Nej |
Foregår begivenheden udendørs? | Nej |
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? | Ja |
Mindretalsorganisation: Ja
Sted | Flensborg Bibliotek |
---|---|
Adresse |
Norderstr. 59 24939 Flensburg
Tyskland |
Telefonnummer | +49 (0)461 86 97 0 |
dcb@dcbib.dk | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Betjening på dansk | Ja |
Åbningstider |
Mandag - Fredag: 10:00-19:00 Lørdag: 10:00-14:00 Søndag: Lukket |
Info til åbningstider | Særåbningstider på grund af corona-pandemien. Ændringer kan forekomme. |
Betalingsmuligheder |
|
Dato | 14. januar 2022 |
---|---|
Tid | 15:00 |
Sted |
Flensborg Bibliotek Norderstr. 59, 24939 Flensburg, Tyskland |
Pris | Gratis |
Begivenhedstype | Foredrag & debat |
Målgruppe | Voksengrupper, Voksne / par, Ældre |
Stillet til rådighed af | Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig |
---|---|
Adresse |
Flensborg Bibliotek Norderstr. 59 24939 Flensburg
Tyskland |
Telefonnummer | +49 (0)461 86 97 0 |
dcb@dcbib.dk | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Sydslesvigkalenderen eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2020 © Sydslesvigkalenderen.