”Vores egen historie har altid fascineret mig, og i min barndom lyttede jeg til flere beretninger fra tidligere krigsdeltagere fra 1.verdenskrig. Mads fra Fynshav, der havde transporteret soldaterne i krig, ved at skovle kul i damplokomotiverne. Den lokale doktor Agerley i Augustenborg, der havde arbejdet som kirurg. Endda havde en enkelt af skolens aldrende undervisere, Hans Lassen, selv deltaget i krigshandlingerne ved Vestfronten i Frankrig, og kunne efter megen plagen, overtales til at berette fra dengang landsdelen var tysk. De er alle borte nu, men har inspireret mig til at berette om vores egen historie”, har Karsten Skov sagt. Knacker, som udkom i 2013, handler om Esben, der er tysk frontsoldat. I april 1917 udnytter han sin orlov til at vende tilbage til sin gård og familie i Sønderjylland. Han nages af sine grufulde oplevelser ved Vestfronten og beslutter sig for at desertere. Planen er at flygte til Ærø, men i stedet må han skjule sig på loftet på sin gård. Her har den tyske officer Gerhard overtaget hans plads. Fridthjof Film havde oprindeligt planer om at lave en film om 2. verdenskrig, men da Ronnie Fridthjof blev præsenteret for Karsten Skovs roman, så han potentialet i den vigtige men oversete del af nationalhistorien. ”Det er en ret stor del af Danmarkshistorien, som i mange år har ligget gemt, fordi vores opfattelse i resten af Danmark er, at vi var neutrale under krigen. Men vi glemmer bare, at en stor del af det, vi kalder Danmark i dag, lå i den region. Der døde flere danskere under Første verdenskrig, end der er døde i alle de efterfølgende krige, som Danmark har været involveret i,” fortæller Fridthjof, der senere fik sin samarbejdspartner Kasper Torsting ombord som instruktør, til Det Danske Filminstitut. Den danske instruktør Kasper Torsting, der ud over at være en anerkendt dokumentar- og reklamefilmsinstruktør, har også skabt tv-serien "Ø" for Canal+ i Frankrig med store internationale og danske skuespillere. Han er desuden kendt for dokumentaren Rocket Brothers om det danske rockband Kashmir samt hans rolle som redaktør på serien Vores Krig, der senere blev til filmen Armadillo. Kasper Torsting skrev sammen med Ronnie Fridthjof manuskriptet til filmen, som er Torstings spillefilmdebut. Dele af filmen blev optaget med Flensborg Bibliotek som udgangspunkt og er i øvrigt en del af Den dansk-tyske udviklingsaftale, som støtter samarbejde mellem danske og tyske producenter. Filmen havde premiere i november 2018. Entré: € 7,- En del af Litterært træfpunkt. Et samarbejde med Jaruplund Højskole.
Foregår begivenheden på dansk? | Ja |
---|---|
Check-in? | 10 minutter før |
Maksimum antal deltagere / pladser | 120 personer |
Anbefalet mindstealder | 16 år |
Forplejning | Kun drikkevarer |
Må der indtages medbragt mad? | Ja |
Foregår begivenheden udendørs? | Nej |
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? | Nej |
Mindretalsorganisation: Ja
Sted | Flensborg Bibliotek |
---|---|
Adresse |
Norderstr. 59 24939 Flensburg
Tyskland |
Telefonnummer | +49 (0)461 86 97 0 |
dcb@dcbib.dk | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Betjening på dansk | Ja |
Åbningstider |
Mandag - Fredag: 10:00-19:00 Lørdag: 10:00-14:00 Søndag: Lukket |
Info til åbningstider | Særåbningstider på grund af corona-pandemien. Ændringer kan forekomme. |
Betalingsmuligheder |
|
Dato | 26. februar 2019 |
---|---|
Tid | 19:00 |
Sted |
Flensborg Bibliotek Norderstr. 59, 24939 Flensburg, Tyskland |
Pris | 7,00 € |
Målgruppe | Voksne / par |
Stillet til rådighed af | Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig |
---|---|
Adresse |
Flensborg Bibliotek Norderstr. 59 24939 Flensburg
Tyskland |
Telefonnummer | +49 (0)461 86 97 0 |
dcb@dcbib.dk | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Sydslesvigkalenderen eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2020 © Sydslesvigkalenderen.