
Linda Lassen har skrevet over 40 bøger - senest grænselandskrimien Den skyldige, men inden da har hun udgivet romaner om blandt andet Marie og Jens Jessen og Henriette Gubi.
Linda Lassen er meget optaget af svigt og skyld - også i sin seneste bog, hvor Kristian Andersen i 1967 blev dræbt i sin lejlighed på Perlegade i Sønderborg. Drabet er aldrig blevet opklaret.
Marie er tilflytter. Hun bor i Sønderborg og ingen må vide, hvorfra hun kommer og hvorfor. Hun hører om det uopklarede mord på Antik-Andersen. Sønderborg er ikke nogen stor by, og mordet på Antik-Andersen er langt fra glemt, og Marie må erkende, at hendes viden om grænselandets historie er minimal. Og hvad værre er: uvidenhed kan få katastrofale følger.
Det er handlingen i Linda Lassens seneste roman Den skyldige, som tager udgangspunkt i en sandfærdig historie.
Linda Lassen flyttede til Gråsten i 2009. Hun genkender hovedpersonens følelse af ikke af at forstå, hvad der foregik og hvilke historiske dramaer der lå bag.
"Jeg er optaget af, hvad den levende historie betyder for vores liv - på godt og ondt - og her er Sønderjylland jo et helt særligt område, fordi historien her er levende på en helt anden måde end andre steder i Danmark. Her har hver eneste hus en historie, og alle har familierelationer, som er vævet ind i denne historie. Det mærker man tydeligt, når man kommer hertil som tilflytter.", fortalte hun til Malene Fenger-Grøndahl i Grænsen, udgave nr. 2 fra 2023.
Romanen Men sko må jeg ha' fra 2014 handler om vandrelærerinden Henriette Gubi, som blev født 1856. Hun voksede op i et fattigt hjem, kom på højskole, på Zahles seminarium i København og underviste senere i private hjem, indtil H. P. Hanssen opfordrede hende til at blive vandrelærer. Hun boede rundt om på gårdene og underviste børnene.
I romanen optræder også Knud, som udvandrede for at undgå krigstjeneste, men da forældrene ikke kunne undvære ham på gården, kom han hjem, og i 20 år levede han illegalt i et lille værksted med et klædeskab, der førte ned til en gammel kartoffelkælder. Romanen følger Henriette og Knud fra 1864 til, da Henriette Gubi dør i 1894.
Da Linda Lassen skrev romanen om Henriette Gubi, havde hun en sidehistorie om Marie og Jens Jessen, som hun måtte skære bort. Men hun kunne ikke slippe dem. Der skulle rigtig meget research til at skrive romanen. Det var hårdt og har kostet mange timers arbejde.
"Førhen troede jeg, at det at lave en historisk roman var som at lægge et puslespil. Men det passer ikke. For lægger man et puslespil, har man et færdigt billede. Og det har man ikke her. Hver gang man får en brik, ændrer billedet sig. Det betyder, at hver gang jeg fik en ny oplysning ved research, ændrede billedet sig, og det betød, at jeg fik svar på et spørgsmål, men havde så fem nye. Indimellem tænkte jeg, at jeg aldrig blev færdig.", fortalte Linda Lassen til TV2Fyn den 8. marts 2017.
Jens og Marie, som er en dokumentarisk roman, udkom i 2019. I 1884 rejste Marie Fibiger til Sønderjylland, blandt andet for at møde den legendariske redaktør for Flensborg Avis. Mødet med Jens Jessen blev en skuffelse, men tre år efter deres første møde bliver de viet i København.
I 2019 udkom romanen om Frederik, der vokser op på Als i starten af 1900-tallet.
Frederik er opkaldt efter de slesvigske grever. Hans forældre går ikke så meget op i de nationale modsætninger, men ønsker sig tilbage til hertugdømmernes tid, hvor dansk og tysk levede i harmoni. Men ellers er det nu nok bedre at støtte det store Tyskland end det lille Danmark, siger Frederiks far, da de i 1920 skal stemme. Frederik ved ikke, hvad han selv mener og er lettet, da han kort efter afstemningen flytter til Fyn og stifter familie. 1930'ernes krise slår imidlertid hårdt, og Frederik tager til Tyskland.
Linda Lassen er født i Odense og er uddannet lærer og psykolog. Hun debuterede i 1997 med digtsamlingen Balloner flyver væk og har siden udgivet over 40 bøger for børn, unge og voksne. Hun har skrevet flere bøger, som foregår på Fyn, blandt andet Den kloge kone fra kvindehuset, Forsvar for Martha og Det forsvundne spædbarn. Endvidere har hun i 2022 udgivet biografien Martha Christensen. De stille eksistensers stemme.
Fri entré. Tilmelding til Dorthe Dalsgaard Olesen: doo@dcbib.dk.
Arrangeret i samarbejde med SSF Vanderup
Foregår begivenheden på dansk? | Ja |
---|---|
Må der indtages medbragt mad? | Nej |
Foregår begivenheden udendørs? | Nej |
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? | Ja |
Mindretalsorganisation: Ja
Sted | Vanderup Danske Skole |
---|---|
Adresse |
Bakkesand 1 24997 Wanderup
Tyskland |
Betjening på dansk | Ja |
Dato | 24. september 2023 |
---|---|
Tid | 11:30 |
Sted |
Vanderup Danske Skole Bakkesand 1, 24997 Wanderup, Tyskland |
Pris | Gratis |
Begivenhedstype | Foredrag & debat |
Målgruppe | Studerende, Voksne / par, Ældre |
Stillet til rådighed af | Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig |
---|---|
Adresse |
Flensborg Bibliotek Norderstr. 59 24939 Flensburg
Tyskland |
Telefonnummer | +49 (0)461 86 97 0 |
dcb@dcbib.dk | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
10. november - 09. december 2023
Flensborg Bibliotek
I november og december kan du igen glæde dig til en ny udstilling på Flensborg Bibliotek. Denne gang er det kunstnerne Steffen Tast og Bruno Kjær, der præsenterer et udstillingsprojekt, hvor de på forskellig vis undersøger det flygtige og inddrager biblioteket i udstillingen.
04. december 2023 18:30
Flensborg Bibliotek
Den 4. december kan I glæde jer til en særlig dansk/tysk koncertaften på Flensborg Bibliotek. Sarah Weiß, som er født og opvokset i Flensborg, præsenterer bl.a. sange fra sit debutalbum, mens Monique Mai har krydset grænsen for at give publikum en smagsprøve fra sit repertoire med moderne, folkelige toner.
04. december 2023 20:00
Stadttheater Flensburg
Damen med de blå tænder fylder rundt, og det skal selvfølgelig fejres med en udsøgt vinmenu i den gamle herskabslejlighed i Kongens København. Men intet forløber som planlagt under den stort anlagte middag, hvor afbuddene tikker ind, og kun selvransagelsen banker på døren.
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Sydslesvigkalenderen eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2020 © Sydslesvigkalenderen.