--- Denne begivenhed er en del af en foredragsrække. Alle foredragene i rækken finder du i tabeloversigten længere nede ---
Kunsthistoriker Grethe Bay præsenterer i tre billedforedrag de fire kunstretninger romantik, naturalisme, symbolisme og ekspressionisme og de kunstnere, der tegner dem i norsk malerkunst.
Op igennem 1800-tallet bredte de romantiske ideer sig ud over hele Europa og kom også til at præge billedkunsten. I den norske kunst resulterede det i storladne skildringer af naturen og folkelivet. Kunsten fik afgørende betydning for identifikationen med det særligt norske - og dermed en norsk national identitet.
Fra 1820'erne blev landskabsmaleriet den foretrukne genre. J. C. Dahl, der var bosiddende i München, tog initiativ til oprettelsen af de første norske kunstforeninger. Her kom Christiania Kunstforening, som blev oprettet i 1836, til at stå centralt for udviklingen af kunstinteressen og kunstmarkedet i Norge.
Fra 1840'erne blev kunstakademiet i Düsseldorf det vigtigste lærested for norske kunstnere. Adolph Tidemand specialiserede sig i folkelivsskildringer, hvor bonden blev fremstillet som bærer af nationale værdier og identiteter. Hans Gude var en mere nøgtern skildrer af det norske landskab og nærmer sig naturalismen på nationalromantikkens grund.
I 1870erne og 1880erne vendte de norske kunstnere hjem til Norge. Blandt dem Christian Skredsvig, der malede lyriske skildringer af det norske landskab. Sammen med Kitty Kiellands landskaber indvarsler disse malerier 1890ernes nyromantik og symbolisme.
Erik Werenskiold gav den naturalistiske fremstilling af norske landskaber en ideologisk overbygning med emner, landskabstyper og en kolorit, som han hævdede kunne opfattes som særligt norske. Gerhard Munthe udviklede i tråd hermed omkring 1890 en dekorativ kunst inspireret af gamle norske vævninger. Sammen med Fridtjof Nansen udgjorde de kernen i et løst forbund - den såkaldte ”Lysakerkretsen”.
Harriet Backer stod uden for de ideologiske problemstillinger og koncentrerede sig om flade og rum, komposition og kolorit på en for samtiden avanceret og fremtidsrettet måde. Samtidig lagde hun vægt på et stærkt stemningsindhold i sine billeder.
De nationale strømninger mødte stærk modstand fra Christian Krogh og Frits Thaulow. Krogh ønskede at udvikle naturalismen i retning af en realistisk og samfundskritisk kunst, mens Thaulow hævdede forestillingen, om at kunsten skulle være for kunstens egen skyld.
Den efterfølgende generation var den første som i væsentlig grad fik sin uddannelse i Norge, under vejledning af de hjemvendte naturalister. En af lærerne var Christian Krogh, der kom til at præge den unge Edvard Munch. Han og Gustav Wentzel fremstod tidligt som ledende skikkelser i denne nye generation.
1890'ernes unge kunstnere søgte i stor grad bort fra Norge og fandt impulser over hele Europa. Munch pendlede fra slutningen af 1880'erne frem til 1908 mellem Tyskland og Frankrig og står som en af periodens fineste kunstnere - også internationalt. Han tog på radikal vis udfordringen op fra de nye tendenser i samtidens maleri, impressionismen og symbolismen, for i sine seneste billeder at udtrykke sig i den nye stilart, ekspressionismen. Med den fandt de stærke og voldsomme følelser deres udtryk i et frit og uhæmmet formsprog, et nyt århundrede – det 20'ende – havde taget sin begyndelse.
Alle foredrag starter kl. 10:00 på Flensborg Bibliotek.
Tirsdag |
24. januar |
Romantik. Landskab, folkeliv og identitet Fra J.C. Dahl til Oscar Wergeland |
Tirsdag | 7. februar |
Naturalisme, nyromantik og symbolisme. Kunstnerne vender hjem - fra Harriet Backer til Harald Sohlberg |
Tirsdag | 21. februar |
Naturalisme, socialrealisme, symbolisme og ekspressionisme. Læreren og eleven Christian Krogh og Edvard Munch |
Tirsdag | 31. januar |
Romantik. Landskab, folkeliv og identitet Fra J.C. Dahl til Oscar Wergeland |
Tirsdag | 14. februar |
Naturalisme, nyromantik og symbolisme. Kunstnerne vender hjem - fra Harriet Backer til Harald Sohlberg |
Tirsdag | 28. februar |
Naturalisme, socialrealisme, symbolisme og ekspressionisme. Læreren og eleven Christian Krogh og Edvard Munch |
Foredragsrækkerne udbydes i samarbejde med Dansk Voksenundervisning i Sydslesvig til € 21 pr. række.
Tilmelding til Anna-Louise Holste. Telefon: +45 23 70 90 55 eller mail: alholste@gmail.com.
Foregår begivenheden på dansk? | Ja |
---|---|
Forplejning | Kun drikkevarer |
Må der indtages medbragt mad? | Nej |
Foregår begivenheden udendørs? | Nej |
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? | Ja |
Mindretalsorganisation: Ja
Sted | Flensborg Bibliotek |
---|---|
Adresse |
Norderstr. 59 24939 Flensburg
Tyskland |
Telefonnummer | +49 (0)461 86 97 0 |
dcb@dcbib.dk | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Betjening på dansk | Ja |
Åbningstider |
Mandag - Fredag: 10:00-19:00 Lørdag: 10:00-14:00 Søndag: Lukket |
Info til åbningstider | Særåbningstider på grund af corona-pandemien. Ændringer kan forekomme. |
Betalingsmuligheder |
|
Dato | 31. januar 2023 |
---|---|
Tid | 10:00 |
Sted |
Flensborg Bibliotek Norderstr. 59, 24939 Flensburg, Tyskland |
Pris | 21,00 € |
Begivenhedstype | Foredrag & debat, Workshops & kurser |
Målgruppe | Studerende, Voksne / par, Ældre |
Stillet til rådighed af | Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig |
---|---|
Adresse |
Flensborg Bibliotek Norderstr. 59 24939 Flensburg
Tyskland |
Telefonnummer | +49 (0)461 86 97 0 |
dcb@dcbib.dk | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Sydslesvigkalenderen eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2020 © Sydslesvigkalenderen.