Når de fleste af os tænker på mikrober, tænker vi ofte på deres fjendske sider og den rolle de spiller i at give os madforgiftning, virussygdomme og infektioner. I de seneste årtier er vores opfattelse af mikrober dog blevet mere positiv i takt med at forskning har afsløret, hvor vigtig en rolle de spiller i f.eks. vores tarme.
Hør evolutionsbiolog Tom Gilbert fortælle om, hvorfor vores mikrober kan opfattes som små "medicin-fabrikker", der kan påvirke udviklingen af sygdomme som f.eks. gigt, og hvordan vores diæt og miljø kan ændre den sammensætning af mikrober, der lever på og i os.
Effekten af vores mikrober stopper ikke der. Forskning viser, at dyrenes mikrober hjælper dem med at tilpasse sig nye spisevaner og ændringer i klimaet samt at gå i vinterhi. Mikroberne kan endda styre dyrenes opførsel og hvilken mage de vælger. Hvis disse opdagelser kan overføres til os mennesker, tyder det på, at vi ikke kun lever uforstyrret med mikroberne på og i os, men at de faktisk er med til at ’forme’ os som dem, vi er – på både godt og ondt.
Hvad er forskellen på de organismer, som er vores venner og dem som er vores fjender?
En parasit er per definition skadelig – men er det mon så simpelt, når det kommer til stykket? Der findes eksempelvis parasitter, der får græshopper og fårekyllinger til at begå selvmord ved at hoppe i vandet og blive spist af fisk. Det er skidt for de græshopper og fårekyllinger, det går ud over, men omvendt hjælper parasitten derved med at balancere hele økosystemet.
Parasitter spiller på flere måder en vigtig rolle, ikke bare i naturen, men også i vores immunforsvar. Det har vist sig, at en stor del af vores immunforsvar er udviklet til at håndtere og bekæmpe parasitiske orme. For det er faktisk helt normalt for os mennesker at have parasitter. Udviklingen i de sidste 100 år har dog gjort, at parasitterne er forsvundet fra Danmark. Vi må derfor spørge os selv: Når parasitterne ikke er her længere, begynder vores immunforsvar så at ”kede sig” og måske at bekæmpe kroppen i stedet?
Få svar på disse spørgsmål og meget mere, når parasitforsker Peter Lindberg Nejsum fortæller om parasitiske orme og deres potentielle gavnlige virkninger.
Med foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab kommer du tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.
Foredragene livestreames fra Søauditorierne på Aarhus Universitet og arrangeres af Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet, og udbydes sammen med Carlsbergfondet.
Foregår begivenheden på dansk? | Ja |
---|---|
Må der indtages medbragt mad? | Nej |
Foregår begivenheden udendørs? | Nej |
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? | Nej |
Mindretalsorganisation: Ja
Sted | Flensborg Bibliotek |
---|---|
Adresse |
Norderstr. 59 24939 Flensburg
Tyskland |
Telefonnummer | +49 (0)461 86 97 0 |
dcb@dcbib.dk | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Betjening på dansk | Ja |
Åbningstider |
Mandag - Fredag: 10:00-19:00 Lørdag: 10:00-14:00 Søndag: Lukket |
Info til åbningstider | Særåbningstider på grund af corona-pandemien. Ændringer kan forekomme. |
Betalingsmuligheder |
|
Dato | 20. februar 2024 |
---|---|
Tid | 18:55 |
Sted |
Flensborg Bibliotek Norderstr. 59, 24939 Flensburg, Tyskland |
Pris | Gratis |
Begivenhedstype | Foredrag & debat |
Målgruppe | Studerende, Unge, Voksne / par, Ældre |
Stillet til rådighed af | Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig |
---|---|
Adresse |
Flensborg Bibliotek Norderstr. 59 24939 Flensburg
Tyskland |
Telefonnummer | +49 (0)461 86 97 0 |
dcb@dcbib.dk | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Sydslesvigkalenderen eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2020 © Sydslesvigkalenderen.