Gå til hovedindhold
Sydslesvigkalenderen Sydslesvigkalenderen Sydslesvigkalenderen

Søgefelt

×
  • Forside
  • Alle begivenheder
  • Kalender
  • Om Sydslesvigkalenderen
  • Log ind
Din indkøbskurv er tom.
Alt

Film & foredrag: Hitlers tyske flygtninge i Danmark

Foto: CFC

Du er her

Hjem » Begivenheder » Film & foredrag: Hitlers tyske flygtninge i Danmark
OBS! Denne begivenhed har fundet sted!

Samtidsvidner fortæller deres flugthistorie

250.000 tyske flygtninge søgte mod Danmark i de sidste måneder før afslutningen af 2. verdenskrig. Fire af de daværende flygtningebørn ser tilbage på den livsfarlige flugt og deres ophold i Danmark i DR-dokumentaren "Hitlers tyske flygtninge i Danmark", som vises på Flensborg Bibliotek den 23. marts.

De var blandt de 250.000 tyske flygtninge, der på Hitlers befaling i krigens sidste måneder blev sendt til Danmark. Nu ser fire tidligere flygtningebørn tilbage på den livsfarlige flugt og deres ophold i Danmark. Alle har en særlig forbindelse til Oksbøllejren, der i løbet af 1945 blev Danmarks femtestørste by.

Filmen "Hitlers tyske flygtninge i Danmark" berører også den tragedie, der rammer Skjern den 4. maj 1945 kun få timer før befrielsen. Den danske dokumentar fra 2023, som havde premiere på DR2 i februar, vises på Flensborg Bibliotek torsdag d. 23. marts.

Historien bag 

Datoen er den 4. februar 1945. Anden Verdenskrig nærmer sig sin afslutning, og den tyske befolkning flygter i tusindvis fra den fremrykkende Røde Hær. Fra Berlin udgår en overraskende melding: Dele af den tyske befolkning skal midlertidigt evakueres til Danmark, og i løbet af krigens sidste tid ankommer op mod 250.000 tyske flygtninge til Danmark. Flygtningene er syge og underernærede, og dødeligheden er høj.

Det største antal flygtninge Danmark nogensinde har haft

Fra dansk og tysk side er der enighed om, at tyskerne har ansvaret for flygtningene, men efter befrielsen må de danske myndigheder overtage den uoverskuelige opgave. Det er, at huse det største antal flygtninge, vi nogensinde har modtaget i Danmark.

Efter de første kaotiske måneder opbygges med hjælp fra Statens Civile Luftværn et basalt hjælpeapparat, og fra sensommeren 1945 placeres ansvaret hos den i hast nedsatte statslige Flygtningeadministration, 1.100 interneringer i alt fra skoler, restaurationer og forsamlingssale reduceres nu til et antal større lejre. I de store lejre som Oksbøllejren etableres senere skolegang helt op til gymnasieniveau, og der arrangeres studiekredse, demokrati-undervisning og film- og teaterforestillinger for beboerne. Selvom op mod 17.000 tyske flygtninge dør i Danmark, er mange af de tyske flygtninge, der oplevede opholdet på egen krop, i dag præget af en form for taknemmelighed over for det, som Danmark gav dem.

Flygtningebørn fra dengang fortæller om vejen til Danmark

Hvordan var livet i Danmark for de tyske flygtninge, og hvordan har opholdet i Danmark præget deres videre liv? I filmen møder vi fire tyske flygtningebørn fra dengang, som fortæller om vejen til Danmark, om tiden i lejren, og hvordan opholdet i Danmark har formet deres liv i årene efter. Den handler også om, hvordan det var at vokse op bag pigtråd, og hvilke spor det sætter i et menneske at være på flugt og at være uvelkommen i det land, som skal være éns hjem på ubestemt tid.

Fortællingerne bliver perspektiveret af historiker og forsker ved Varde Museerne, John V. Jensen. 

Filmen er produceret af Copenhagen Film Company, Kort & Dok, ved producer Ulrik Gutkin og Casper Høyberg, DFF, der også har været fotograf på filmen. 

Manuskript og instruktion: Jacob Andersen.

Dokumentaren vises på Flensborg Bibliotek den 23. marts

Torsdag d. 23. marts kl. 16 vises dokumentaren (59 min.) på Flensborg Bibliotek i Norderstr. 59. Efter filmen fortæller historiker John V. Jensen og manuskriptforfatter Jacob Andersen om filmen og dens baggrund, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Fri entré

Scene fra DR-dokumentaren "Hitlers tyske flygtninge" fra 2023
Scene fra DR-dokumentaren "Hitlers tyske flygtninge" fra 2023
  • Om begivenheden
  • Om stedet

Informationer om begivenheden

Foregår begivenheden på dansk? Ja
Forplejning Kun drikkevarer
Må der indtages medbragt mad? Nej
Foregår begivenheden udendørs? Nej
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? Nej
Særlige informationer

Mindretalsorganisation: Ja

Informationer om stedet

Sted Flensborg Bibliotek
Adresse
Norderstr. 59
24939 Flensburg
Tyskland
Telefonnummer +49 (0)461 86 97 0
E-mail dcb@dcbib.dk
Hjemmeside Gå til hjemmeside
Betjening på dansk Ja
Åbningstider Mandag - Fredag:
10:00-19:00
Lørdag:
10:00-14:00
Søndag:
Lukket
Info til åbningstider Særåbningstider på grund af corona-pandemien. Ændringer kan forekomme.
Betalingsmuligheder
Alt
Alt
Alt

Hvor og hvornår?

Dato 23. marts 2023
Tid 16:00
Sted Flensborg Bibliotek
Norderstr. 59, 24939 Flensburg, Tyskland
Pris Gratis
Begivenhedstype Foredrag & debat, Film
Målgruppe Lærere / skoler, Studerende, Unge, Voksne / par, Ældre

Udbyderens kontaktoplysninger

Stillet til rådighed af Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
Adresse Flensborg Bibliotek
Norderstr. 59
24939 Flensburg
Tyskland
Telefonnummer +49 (0)461 86 97 0
E-mail dcb@dcbib.dk
Hjemmeside Gå til hjemmeside

Andre begivenheder i nærheden

Udstilling | NATUR-SYN-RUM: Tre generationer Havsteen-Mikkelsen

01. april - 25. juni 2023

Mikkelberg - Nordisk center for kunst og cricket

Fra april til juni vises dobbeltudstillingen NATUR-SYN-RUM på Mikkelberg og Museet Holmen. Der vises værker af maleren og grafikeren Sven Havsteen-Mikkelsen samt af hans efterkommere og familiemedlemmer, af hvilke mange ligeledes var og er kunstnere.

39.16 km
Læs mere

Gudstjenester i Sydslesvig | Palmesøndag

02. april 2023 (All day)

Sydslesvigs Kirkekontor

De 24 danske evangelisk-lutherske menigheder i Sydslesvig byder på mange forskellige gudstjenester overalt i landsdelen. Her finder du prædikensteder og tidspunkter for gudstjenesterne næste søndag.

1.08 km
Læs mere

3 runder petanque med skiftende makker

02. april 2023 13:00

Tarup Petanquehal

Den 2. april er der mulighed for at spille petanque hos Tarup Ungdomsforening. Der opkræves et mindre deltagergebyr på selve dagen, men I behøver ikke at tilmelde jer inden arrangementet.

106.61 km
Læs mere

Babytirsdag: Det stærke barn & babyrytmik

04. april 2023 10:00

Slesvig Bibliotek

Barnets udvikling består af en lang række milepæle, som gør det at være forælder til en så unik oplevelse. Denne gang har i mulighed for at høre noget om barnets generelle udvikling, hvorefter der vil være en introduktion til babyrytmik og forskellige sanglege.

31.54 km
Læs mere

Filmklub | Flensborgbiffen

04. april 2023 19:30

Flensborghus

Har du lyst til en lidt anderledes biografoplevelse? Så kig forbi Flensborghus og få dig en hyggelig filmaften sammen med ligesindede. Aftenen bliver indledt med et kort oplæg om filmen. Du kan derudover glæde dig til et lækkert ostebord og et godt glas rødvin!

0.15 km
Læs mere

Babysalmesang

05. april 2023 10:15

Harreslev danske kirke

Babysalmesang er en anderledes og sjov måde at være sammen på for både forældre og deres lille barn på 0-9 måneder. Kom og vær med til en hyggelig, musikalsk formiddag sammen med andre børnefamilier i Harreslev danske Kirke.

3.68 km
Læs mere

SYDSLESVIG KALENDEREN

  • Hjem
  • Om Sydslesvigkalenderen
  • Impressum
  • Datenschutzerklärung
  • API

Find os

  • Norderstraße 59
  • 24939 Flensburg
  • os@dcbib.dk

Ansvarsfraskrivelse

Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Sydslesvigkalenderen eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.

2020 © Sydslesvigkalenderen.