Lørdag d. 12. september 2020 danner den smukke havneby ved Flensborg Fjord ramme om et stort bogbustræf med bogbusser fra nær og fjern. Det sker centralt på Havnespidsen lige i hjertet af byen. Træffet arrangeres i et samarbejde mellem Filibussen/Bibliotekarforbundet, Fahrbüchereien in Schleswig-Holstein, Verband Deutscher Büchereien Nordschleswig og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig – sidstnævnte som tovholder.
Ved Flensborgs forrige bogbustræf i 2008 kunne Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig præsentere to nye specialbyggede bogbusser. Efter flere hundredetusinde kilometer med bogbusserne ”Jytte” og ”Dagmar” på de sydslesvigske landeveje har tiden nærmet sig for en udskiftning.
Gennem de seneste år har en gruppe medarbejdere arbejdet intenst med at udvikle en ny type bogbus, som nu er under konstruktion i samarbejde med det tyske firma ”Makoben”. Vi løfter sløret for den næste generation af de sydslesvigske bogbusser på træffet.
Udover at kunne ”sparke dæk” blandt de mange bogbusser byder dagen på en række faglige og hyggelige programpunkter med bl.a. præsentation af den nye turisme portal www.oplev-sydslesvig.dk og et underholdende og spændende oplæg om Genforeningen af René Rasmussen, museumsinspektør på Sønderborg Slot.
Dagen slutter med en festlig aften med middag, musik og underholdning i Flensborg Bibliotek.
Foregår begivenheden på dansk? | Ja |
---|---|
Må der indtages medbragt mad? | Nej |
Foregår begivenheden udendørs? | Ja |
Er tilmelding/booking på forhånd påkrævet? | Nej |
Mindretalsorganisation: Ja
Sted | Havnespidsen i Flensborg |
---|---|
Adresse | Tyskland |
Betjening på dansk | Nej |
Dato |
12. september 2020 |
---|---|
Tid |
10:00 - 22:00 |
Sted |
Havnespidsen i Flensborg , , Tyskland |
Pris | Gratis |
Målgruppe | Børn, Familier, Studerende, Unge, Voksne / par, Ældre |
Stillet til rådighed af | Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig |
---|---|
Adresse |
Flensborg Bibliotek Norderstr. 59 24939 Flensburg
Tyskland |
Telefonnummer | +49 (0)461 86 97 0 |
dcb@dcbib.dk | |
Hjemmeside | Gå til hjemmeside |
Alle informationer på portalen er blevet produceret med stor omhyggelighed. I tilfælde af fejl eller misvisende informationer gælder de informationer og betingelser på udbydernes hjemmesider og andre af deres publikationer. Hverken Sydslesvigkalenderen eller udbyderne kan holdes ansvarlig for fejl i informationerne på denne portal.
2020 © Sydslesvigkalenderen.